mandag den 31. december 2012

Tak for i år


Vi vil gerne sige tusind tak for et fantastisk år. Vi håber, I får en dejlig & fortryllende jul og et brag af et nytår, og vi glæder os til at ses derude i det nye år.

Phistermedister holder lukket fra den 25. december og til den 2. januar - begge dage inklusiv grundet status og flytning af lager til nye lokaler. 


Glædelig jul & fortryllende nytår ønskes du af Phistermedister teamet
Emma, Karen, Gitte, Bettina, Nanna, Maiken, Ingrid, Sofie, Julie, Christina, Maria, Amanda, Tina & Tina 

lørdag den 22. december 2012

Juleleg mus



Hvis der skal spises pebernødder, så er dette den rigtige leg.

Man kan fx. bruge et skakbræt eller lignende til dette spil. Man placerer en pebernød i hvert tern, og sender en person uden for døren.
De andre vælger så en pebernød, der er mus.
Personen uden for døren skal nu ind og spise så mange pebernødder som muligt uden at vælge musen.

Personen vælger en pebernød ad gangen. Hvis det ikke er musen, må han spise den. Men er det musen, råber de andre i kor: "MUS!!!!!"

Og så er den næste persons tur til at gå uden for døren og vente på, at de andre vælger en ny mus.

Herefter gentages legen, indtil der ikke er flere pebernødder. Men i kan også bruge andet end pebernødder, f.eks. rosiner, vindruer eller M&M's - men husk uanset hvad I bruger - man får ondt i maven hvis man spiser for mange :)

fredag den 21. december 2012

21. december - årets korteste dag



På årets korteste dag står Solen op kl. 08:44, og efter at have været på himlen i kun 7 timer og 5 minutter går den ned igen kl. 15:49. Bemærk at de nævnte tidspunkter gælder for Odense - midt i vores lille land. Andre steder i Danmark vil det være lidt før eller lidt efter - men ens for landet er at vi nu går mod længere og lysere dage:-)

torsdag den 20. december 2012

juleleg - pakkeleg



Alle gæster har en eller flere gaver med. Det kan godt bare være sjove og skøre ting, som ikke har kostet en herregård.
Alle gæster sidder omkring et bord. Gaverne er samlet på midten af bordet. Man har et raflebæger og en terning. Så begynder spillet.

Man skiftes til at slå med terningen. Hvis man får en sekser må man tage en gave. Man spiller nu, indtil alle gaver er væk. Når de er det, sættes et æggeur til en bestemt tid - Fx. 15 minutter. 
Indtil uret ringer, må man nu stjæle gaver fra hinanden. Hvis man slår en sekser må man tage en gave fra en af de andre. Når uret ringer beholder man de gaver som er foran en. 

Legen kan evt. udvides ved at sige, at slår man en en'er skal man aflevere en gave til den der sidder til venstre for en, og slår man en tre'er må man tage en gave fra den, der sidder til højre for en


God fornøjelse og rigtig glædelig jul

onsdag den 19. december 2012

Pebernødder når de er bedst



Betina fra København har sendt følgende til os:
Julen fylder meget i mit hjerte og jeg vil gerne dele en opskrift med jer på pebernødder, der er mindst 4 generationer gammel. Opskriften er på 800 pebernødder, mums...

400 gr. Sukker
400 gr. margarine
700 gr. Hvedemel
50 gr. Mørk sirup
10 gr. Kanel
10 gr. Kardemomme
10 gr. Natron
2 hele æg

Det hele røres/æltes sammen på en gang.
Dejen skal kun røres/æltes til den er samlet helt, for hvis den røres/æltes for længe bliver den fedtet.
Dejen skal stå i køleskabet natten over

Pebernødderne bages på bagepapir, i alm. ovn 200 grader, og i varmluft ovn 180 grader, til de er gyldne. ca. 7-10 min Hold øje med den, så de får netop den farve som du ønsker.

Ekstra info:
Dejens vægt er ca. 1600 gram, og dejen hæver under bagening til ca. dobbelt størrelse. Dejen kan fryses. Og der anbefaler jeg, at dele dejen i mindre portioner, før frysningen

*Børn kan være med.
Man kan også lave julefigur - min erfaring er at børn synes at det er sjovere. Husk at tage højde for mængden af figuren - de skal bages i længere tid, og sænke graderne.

* Giv en gave som glæder.
Hjemmebag er altid et hit. Til en værtinde, bedsteforældre, veninder/ven, nabo, og m.m. 
Sidste år tilføjede jeg en pose hjemmebagte pebernødder i en julekurv

* En god ide.
Når dejen er klar, så rul pebernødderne, læg dem på et fladt underlag med bagepapir, og læg dem i fryseren i ca 1 time. Her efter kan de frosne pebernødder lægges i egnet poser. Så har man altid friske nybagte pebernødder.

tirsdag den 18. december 2012

Bagteæbler med julekydret fyld



6 store æbler 
6 spsk. kokosolie 
1 spsk. agavesirup 
1 dl mandler 
½ dl. rosiner 
¼ tsk. kardemomme 
1 tsk. kanel 
½ tsk. stødt nellike 
Reven skal fra 2 citroner 
Evt. chokolade

Fjern kernen på æblerne fra toppen af, men ikke hele vejen igennem. Tag skrællen af æblerne fra toppen af og 1/3 ned.

Smelt kokosolie og afkøl det

Mal mandlerne (med skræl) til mel i kaffekværn og kom det i den afkølede kokosolie sammen med agavesirup, krydderierne, rosiner og citronskal.

Put fyldet i æblerne – så meget du kan presse ned i hver. Sæt æblerne i et ildfast fad med lidt vand i bunden og bag dem i ovnen ved 160 grader ca. 1 time, eller til æblerne er bløde. 

TIP: Kom evt. lidt grofthakket chokolade på toppen, når æblerne er kommet ud af ovnen.

mandag den 10. december 2012

Luciabrød som i gamle dage


25 g gær
100 g smeltet smør
2 1/2 dl lunken mælk
1 g safran eller 1/2 tsk gurkemeje
100 g sukker
1 knsp salt
1 æg
400 g mel
rosiner
sammenpisket æg til pensling
bagepapir 

Opløs gæren i håndvarmt vand smeltet smør og mælk
Knæk ægget og pisk det sammen.
Tilsæt safran eller gurkemeje, sukker, salt og det sammenpiskede æg. 
Drys melet i til sidst og ælt dejen.
Stil dejen til hævning i 40 min. 
Ælt derefter dejen og del den i to lige store stykker, der hver rulles til stænger.
Skær hver stang i 10 stykker og form S'er ud af dejen. 
Pynt med en rosin i S'ernes snoning.
Sæt ovnen på 240 grader

Lad brødene efterhæve på bagepapir på en bageplade i 25 min. 
Pensl med sammenpisket æg og bag brødende på nederste rille i 7 min

søndag den 9. december 2012

Godnathistorie - Klokkeblomst


For mange år siden levede der en mand og en kone, som så længe havde ønsket sig et lille barn, men intet fået. Endelig lod det til, at den gode Gud ville opfylde deres ønske. På bagsiden af huset var der et lille vindue, hvorfra man kunne se ind i en dejlig have, hvor der voksede de smukkeste blomster og urter, man kunne tænke sig. Den var omgivet af en høj mur, og ingen turde gå derind, fordi den tilhørte en mægtig heks, der var frygtet hele landet over. En dag stod konen ved vinduet og så ned i haven. Hun fik øje på et bed, hvor der voksede de dejligste klokkeblomster, og de så så friske ud, at hendes tænder ordentlig løb i vand efter dem. For hver dag, der gik, fik hun mere og mere lyst til dem, og da hun vidste, at hun ikke kunne få nogle af dem, tabte hun rent humøret og kom til at se bleg og dårlig ud. Manden blev forskrækket og spurgte: “Hvad er der dog i vejen med dig, lille kone?” - “Jeg får ikke fred, før du skaffer mig nogle af de klokkeblomster inde fra haven,” sagde hun og sukkede dybt. Manden syntes, det var synd for hende, og om aftenen kravlede han over muren ind i heksens have, plukkede i en fart en håndfuld klokkeblomster og slap lykkelig og vel ind til sin kone igen. Hun lavede straks salat af dem og spiste den med stor grådighed. Den havde imidlertid smagt hende så godt, at hun var dobbelt så lækkersulten dagen efter. “Hvis du ikke skaffer mig nogle flere klokkeblomster, dør jeg,” sagde hun til sin mand. “Jeg kan da ikke se på, at min kone dør, uden at vove noget for at frelse hende,” tænkte manden. Om aftenen klatrede han igen over muren. Men han blev meget forfærdet, da han så heksen stå for sig. “Hvor tør du liste dig ind i min have som en tyv og stjæle mine klokkeblomster,” sagde hun rasende, “det skal komme dig dyrt til at stå.” - “Hav barmhjertighed med mig,” sagde manden ydmyg. “Det er kun den yderste nød, der har drevet mig dertil. Min kone har fået så stor lyst til klokkeblomsterne, at hun dør, hvis hun ikke får nogle af dem.” Heksen blev formildet og sagde til ham.: “Når det hænger sådan sammen, vil jeg give dig lov til at plukke så mange klokkeblomster, du vil. Jeg stiller kun en betingelse og det er den, at du giver mig det barn, din kone føder. Jeg skal være en mor for det, og det skal få det rigtig godt.” Den stakkels mand var så bange, at han sagde ja til alting, og så snart barnet var født, kom heksen, kaldte det Klokkeblomst, og tog det med sig.

Klokkeblomst var det dejligste barn under solen. Da hun var tolv år gammel, lukkede heksen hende inde i et tårn, der lå ude i skoven, og hverken havde dør eller trappe, men kun et lille vindue helt oppe. Klokkeblomst havde et dejligt langt hår, der var så fint som spundet guld. Når heksen ville ind, stillede hun sig nedenfor tårnet og råbte: 
“Klokkeblomst, Klokkeblomst,
lad dit hår falde ned.”
Pigen viklede da en af sine fletninger fast om vindueskrogen og hejsede den ud af vinduet. Den nåede tyve alen ned, og heksen klatrede så op i den.

Et par år efter red kongens søn en dag gennem skoven og kom forbi tårnet. Han hørte nogen synge så dejligt, at han holdt stille og lyttede. Det var Klokkeblomst, der i sin ensomhed søgte at fordrive tiden med at synge. Kongesønnen ville gå op til hende og søgte efter en indgang til tårnet, men kunne ingen finde. Han red så hjem igen, men sangen havde gjort så dybt indtryk på ham, at han hver dag red ud i skoven og lyttede til den. En gang, da han var derude, så han heksen komme hen til tårnet og hørte hende sige: 
“Klokkeblomst, Klokkeblomst,
lad dit hår falde ned.”
Klokkeblomst lod fletningerne hænge ned, og heksen klatrede op til hende. “Jeg vil også en gang forsøge min lykke på den stige,” tænkte kongesønnen, og den næste aften gik han ud til tårnet og råbte: 
“Klokkeblomst, Klokkeblomst,
lad dit hår falde ned.”
Fletningen kom straks ud af vinduet, og kongesønnen klatrede op.

Klokkeblomst blev først meget forskrækket, da hun så en vildfremmed mand, men kongesønnen talte venligt til hende og fortalte, at hendes sang havde gjort et sådant indtryk på ham, at han ikke havde kunnet få ro, før han havde set hende. Hun blev hurtig beroliget, og da han spurgte, om hun ville gifte sig med ham, og hun så, hvor smuk han var, tænkte hun: “Jeg vil sikkert få det bedre hos ham end hos den gamle heks,” og sagde ja og rakte ham sin hånd. “Jeg vil gerne følge med dig,” sagde hun, “og hør nu, hvordan jeg skal komme ud. Hvergang du kommer, skal du tage en silkesnor med, så fletter jeg en stige, og når den er færdig, klatrer jeg ned, og du sætter mig op på din hest.” De aftalte da, at han skulle komme hver aften, for den gamle kom kun om dagen. Heksen mærkede heller ikke noget, før Klokkeblomst en dag i tanker sagde til hende: “Hør, hvor kan det egentlig være, at du er meget tungere at trække op end den unge kongesøn. Han er heroppe på et øjeblik.” - “Du slemme pige,” råbte heksen, “hvad er det dog, du har for. Jeg troede, jeg havde stænget dig ude fra alle mennesker, og så har du dog narret mig.” I sit raseri greb hun fat i Klokkeblomsts dejlige hår, snoede det et par gange om hånden, tog en saks, og ritsch, ratsch, lå de lange fletninger på jorden. Og hun viste ingen barmhjertighed, men bragte den stakkels Klokkeblomst ud i en ørken, hvor hun måtte lide stor nød.

Da heksen havde jaget Klokkeblomst bort, satte hun sig i tårnet og ventede på prinsen, og da han kom om aftenen og råbte: 
“Klokkeblomst, Klokkeblomst,
lad dit hår falde ned,”
hængte hun håret ud ad vinduet. Kongesønnen klatrede derop, men traf ikke sin egen Klokkeblomst, men heksen, der så ondt på ham. “Du ville nok hente din kæreste,” sagde hun spottende, “men den fugl sidder ikke mere i reden og synger. Katten har taget den, og kradser også nok dine øjne ud. Klokkeblomst er tabt for dig, hende får du aldrig mere at se.” Kongesønnen blev ude af sig selv af sorg, og i sin fortvivlelse sprang han ud af vinduet. Han slap derfra med livet, men faldt ned i et tjørnekrat, der stak hans øjne ud. Han flakkede nu blind om i skoven, levede af rødder og bær og græd og sørgede over sin tabte kæreste. Efter nogle års forløb kom han ud i den ørken, hvor Klokkeblomst levede i stor nød. Hun havde imidlertid født ham tvillinger, en dreng og en pige. En dag hørte han en stemme, og gik efter lyden, og da han kom derhen, var det hende. Hun faldt ham om halsen. To af hendes tårer faldt på hans øjne, og han fik straks synet tilbage. Så førte han hende hjem til sit rige, hvor folket modtog ham med jubel, og de levede længe lykkeligt sammen
SLUT

lørdag den 8. december 2012

Julens skønne rugbrød



Denne skønne opskrift har vi modtaget fra søde Fru. Petersen - en opskrift der går langt tilbage i hendes familie og som hun nu gerne vil dele med dig. 


Honning-salt hævet rugbrød

1,2 L. Lunken vand
40 g. Salt ud røres
1 spsk. honning ud røres
Lidt fennikel eller andet krydderi
80 g. Bygmel
180 g. Rugmel
250 g. Finvalstede havregryn
800 g. Grahamsmel
Ca. 100-150 g. Hvedemel

Samæltes til dejen slipper og samtidigt er "våd" ikke "tør" som ved lyst brød. Ælt dejen i 20-30 min.

Hensættes til selv hævning i en 3 L. smurt form på med låg - et viskestykke, bagepapir eller folie, i ca. 1 døgn eller længere. 
(man kan også sætte brødet til hævning på en lun radiator i 12-15 timer)

Bages ved 145 grader i 4 timer i alm. ovn, og 3 timer i varmluftovn

Lad rugbrødet komme langsomt ud af oven. Dvs. lad brødet stå i ovnen på eftervarmen i 20 min., tag brødet ud og lad det hvile i formen i 15 min., tag brødet ud af formen og lad det dampe af 30-60 min., og pakkes ind i viskestykker i et par timer, inden de første skiver forsigtigt skæres. 
- bon appetit.

Tip til seriøse:

Anvend kun markedets bedste mel, honning, og salt produkter. 
Tilberedningen, hæv, og bag når månen er i aftagende, dvs. i Isis. Aldrig ved måneskift. 
Ønskes brødet yderligere optimeret må man bygge en egetræs form med låg. Egetræ tåler ovnvarmen, og selvom den med tiden bliver mørk, har det ingen betydning.

Stuvet hvidkål



500 gram hvidkål
1/2 tsk. salt
20 gram margarine
2 spsk. hvedemel
3 dl. sødmælk

Del hvidkålen gennem stokken, fjern stokken og yderbladene. Og skær kålen i tykke skiver. Kog hvidkålen i 20 min. i saltvand. Hæld kålen til afdrypning i en sigte. Lav sovs af margarine, hvedemel, og mælk. Og smag til med salt og muskat. Varm forsigtigt kålen i sovsen.

* Kan serveres både lunt og koldt til julebordet. Min mormor serverede den kold til de lune retter.

fredag den 7. december 2012

17 dage til jul...


December kan blive lang... og specielt lang når vi venter på de smukke gaver der så flot ligger under juletræet. Men fortvivl ikke Phistermedister har igen i år lavet de skønneste farvehjul, med mønstre der passer både store og små samt tynde og tykke tusser. Og denne gang er der 17 farvehjul, så find bare alle de fortryllende farver frem og mærk julehyggen ligge sig...


torsdag den 6. december 2012

Eventyrlig hindbær marcipan konfekt



50 g. hindbær (optøet)
1 stor spsk. kokosolie
100 g. hele mandler
1 spsk. æblemos
1 spsk. agavesirup
100 g. chokolade

Hindbærrene overhældes med kogende vand igennem en si. Mos dem med en ske og lad dem dryppe godt af for væskemos.

Smelt kokosolie ved svag varme og lad det køle helt af

Mal de hele mandler til mandelmel i en kaffekværn og tilsæt æblemos og agavesirup, så det bliver til marcipan. Marcipanen blandes godt med hindbærrene til en ensartet masse. 

Stil massen i køleskabet 1 times tid, så er de nemmere at trille

Smelt chokolade over vandbad og tril små kugler, som dyppes heri.

onsdag den 5. december 2012

Risengrød uden mælk


Er du mælkeallergiker, eller prøver du bare at undgå mælkeprodukter? Bare rolig, du kan sagtens få risengrød alligevel. Denne opskrift er baseret på mandelmælk. Sød, blød og helt som du kender den – men uden en snert af mælkeprodukt


0,5 dl vand
1 l mandelmælk 
2 dl grødris
1 tsk salt
Kanel
Sukker
Smør

Bring vand og mælk i kog. Rør jævnligt, og drys så grynene i sammen med salt. Kog ved svag varme under låg i 30 minutter. Rør med jævne mellemrum. Stil i høkasse ca. 1 time (eller under et par lune dyner). Server med smør og kanelsukker.

tirsdag den 4. december 2012

Julehygge


Der er næsten ikke noget mere julet end at sidde sammen og klippe julestads, forme marcipan og bage småkager. Børnene elsker det, og de voksne får helt nye talenter, når de bliver grebet af julestemningen. Nogle kan flette stjerner, andre kommer i tanke om, at de engang klippede sjove lygter.



Phistermedister har igen i år designet skønne kræmmerhuse med farverige prikker samt flettede julehjerter i mange skønne farver, du skal blot have gang i farveprinteren og frem med saksen og lim - og den hyggelige jul kommer stille og roligt.

Det er nemt at arrangere en hyggelig julestue med veninderne og deres børn. Bed dem om at tage med hvad de har af, sakse, perler og glimmer. Det eneste, du behøver at forberede, er gløgg, børnegløgg og æbleskiver - julepynten får du ganske gratis af os. Hvis I skal bage småkager, kan du evt. blande dejen på forhånd og stille den i køleskabet. Men det vigtigste er at bestemme datoen og invitere allerede nu.

mandag den 3. december 2012

Masking tape



Masking tape hører julen til - du kan ganske let gøre dine gaver endnu mere fortryllende. Et julekort kan nemt pyntes eller til & fra kort kan blive en gave i sig selv - når du først går i gang med det skønne tape er det meget svært at stoppe..

søndag den 2. december 2012

Hama jul


Ingen jul uden hama nyt hama julepynt. Find alle dine kageforme frem og lad hama bagningen begynde - og snart vil den skønneste hama jul-stemning sprede sig i hele dit hjem. De skønne figurer kan ligeledes bruges som pynt på dine julegaver...

Man kan lave så mange skønne ting med hama perler, og hvis du bringer dine kageforme med ind i kreativiteten kan du lave de flotteste kagemænd, elge, hjerter og juletrær lige til at hænge på juletræet. Der skal blot en lille trop i toppen og vupti der er dømt total hama jul.

Du hælder hama perler i formene i et pænt lag, så du ikke kan se bagepapiret. De bages ved 200 gr. og gå ikke fra ovnen, da det går rimeligt hurtigt. Når du kan se at perlerne smelter og falder lidt sammen, tages bagepladen ud og denne sættes til afkølning - rør endelig ikke ved formene, da de er meget varme længe.


fredag den 30. november 2012

Suveræne vinterudflugter




Vinterkulden bider, men på med vanten. Både du og dit barn har godt af at komme ud i den friske luft og opleve den smukke vinternatur sammen.


Til Stranden
Hvis I bor i nærheden af en strand, kan I sagtens få glæde af en tur til vandet i den kolde tid. For vinden fører mange spændende og mærkelige ting med sig og op på stranden om vinteren, som bare ligger og venter på, at I skal finde dem. I kan for eksempel samle muslingeskaller og pinde, tage dem med hjem og lave en fin uro ud af skallerne ved at bore små huller i fundene med et tyndt bor.
Hvis det er rigtig isvinter, kan I også være heldige at se smukke isskrusninger langs kysten - et imponerende fænomen, der opstår, når havet og vinden presser isen sammen mod kysten til en slags skulpturer. et fascinerende og spændende sted for dine børn at lege.

Tip; Vælg strandturen en dag, hvor det ikke blæser for meget. Vinden forstærker nemlig kuldens effekt.

torsdag den 29. november 2012

Strik & Støt - hjælp de børn der ikke har noget valg


Nu er vi i den mørke tid, og vi strikker stadigvæk og modtager fortsat gerne klude og garn. Hele overskuddet for vores jakker går til økonomisk hårdt trængte børnefamiliers jul. Pengene skal være med til at sikre, at flest mulig børnefamilier får mulighed for at holde en god jul.
45.000 danske børn lever i fattigdom og du kan hjælpe dem til en god jul. Du støtter ved at strikke eller sende garn.

mandag den 26. november 2012

Hjemmespa



Forkæl jer selv med et hjemmespa - både din krop, specielt din hud - og selvfølgelig ungerne vil elske det. Efter en hektisk uge fyldt med indtryk og en spadag endnu mere velkommen.
Vi giver tips til hvad du ganske nemt kan gøre, samt har lækre opskrifter på masker du og familien kan bruge - sammen med agurker på øjnene.

fredag den 23. november 2012

Godnathistorie - Nissen hos spækhøkeren


Der var en rigtig student, han boede på kvisten og ejede ingenting; der var en rigtig spækhøker, han boede i stuen og ejede hele huset, og ham holdt nissen sig til, for her fik han hver juleaften et fad grød med en stor klump smør i! det kunne spækhøkeren give; og nissen blev i butikken og det var meget lærerigt.

En aften kom studenten ind fra bagdøren for selv at købe sig lys og ost; han havde ingen at sende, og så gik han selv; han fik hvad han forlangte, han betalte det og der blev nikket “god aften” af spækhøkeren og af madammen, og det var en kone, som kunne mere, end nikke, hun havde talegaver! – og studenten nikkede igen og blev så stående midt i læsningen af det blad papir, der var lagt om osten. Det var et blad, revet ud af en gammel bog, der ikke burde rives i stykker, en gammel bog, fuld af poesi.

“Der ligger mere af den!” sagde spækhøkeren, “jeg gav en gammel kone nogle kaffebønner for den; vil De give mig otte skilling, skal De have resten!”

“Tak,” sagde studenten, “lad mig få den i stedet for osten! jeg kan spise smørrebrødet bart! syndigt var det, om hele den bog skulle rives i stumper og stykker. De er en prægtig mand, en praktisk mand, men poesi forstår De dem ikke mere på, end den bøtte!”

Og det var uartigt sagt, især mod bøtten, men spækhøkeren lo og studenten lo, det var jo sagt sådan i en slags spøg. Men nissen ærgrede sig, at man turde sige sligt til en spækhøker, der var husvært og solgte det bedste smør.

Da det blev nat, butikken lukket og alle tilsengs, på studenten nær, gik nissen ind og tog madammens mundlæder, det brugte hun ikke når hun sov, og hvor i stuen han satte det på nogensomhelst genstand, der fik den mål og mæle, kunne udtale sine tanker og følelser lige så godt, som madammen, men kun en ad gangen kunne få det, og det var en velgerning, for ellers havde de jo talt hverandre i munden.

Og nissen satte mundlæderet på bøtten, hvori de gamle aviser lå: “Er det virkeligt sandt,” spurgte han, “at De ikke ved, hvad poesi er?”

“Jo, det ved jeg,” sagde bøtten, “det er sådant noget, som står på nederdelen af aviserne og klippes ud! jeg skulle tro, at jeg har mere af det indeni mig, end studenten, og jeg er kun en ringe bøtte imod spækhøkeren!”

Og nissen satte mundlæderet på kaffemøllen, nej, hvor den gik! og han satte det på smørfjerdingen og pengeskuffen; – alle var de af mening, som bøtten, og hvad de fleste er enige om, det må man respektere.

“Nu skal studenten få!” og så gik nissen ganske sagte ad køkkentrappen op til kvisten, hvor studenten boede. Der var lys derinde, og nissen kiggede gennem nøglehullet og så, at studenten læste i den pjaltede bog nedefra. Men, hvor der var lyst derinde! der stod ud af bogen en klar stråle, der blev til en stamme, til et mægtigt træ, som løftede sig så højt og bredte sine grene vidt ud over studenten. Hvert blad var så friskt og hver blomst var et dejligt pigehoved, nogle med øjne så mørke og strålende, andre så blå og forunderlige klare. Hver frugt var en skinnende stjerne, og så sang og klang det vidunderligt dejligt!

Nej, sådan herlighed havde den lille nisse aldrig tænkt sig, endsige set og fornummet. Og så blev han stående på tåspidserne, kiggede og kiggede, til lyset derinde slukkedes; studenten blæste nok sin lampe ud og gik til sengs, men den lille nisse stod der alligevel, thi sangen klang endnu så blød og dejlig, en yndig vuggevise for studenten, der lagde sig til ro.

“Her er mageløst!” sagde den lille nisse, “det havde jeg ikke ventet! – Jeg tror, at jeg vil blive hos studenten –!” – og han tænkte – og tænkte fornuftigt, og så sukkede han: “Studenten har ingen grød!” – og så gik han – ja, så gik han ned igen til spækhøkeren; – og det var godt han kom, for bøtten havde næsten forbrugt alt madammens mundlæder, ved at udtale fra en led alt hvad den rummede i sig, og nu var den lige i begreb med at vende sig, for at give det samme igen fra den anden led, da nissen kom og tog mundlæderet igen til madammen; men hele butikken, fra pengeskuffen til pindebrændet havde fra den tid mening efter bøtten, og de agtede den i en sådan grad, og tiltroede den så meget, at når spækhøkeren siden efter læste “Kunst- og teateranmeldelser” af sin “Tidende”, den om aftnen, så troede de, at det kom fra bøtten.

Men den lille nisse sad ikke længere rolig og lyttede til al den visdom og forstand dernede, nej så snart at lyset skinnede fra kvistkammeret, så var det ligesom om strålerne var stærke ankertove, der drog ham derop, og han måtte af sted og kigge ind af nøglehullet, og der ombruste ham da en storhed, som den vi føler ved det rullende hav, når Gud i stormen går hen over det, og han brast i gråd, han vidste ikke selv, hvorfor han græd, men der var i denne gråd noget så velsignet! – Hvor det måtte være mageløst dejligt, at sidde med studenten under det træ, men det kunne ikke ske, – han var glad ved nøglehullet. Der stod han endnu på den kolde gang, da efterårsvinden blæste ned fra loftslugen og det var så koldt, så koldt, men det følte den lille først, når lyset slukkedes inde på tagkammeret, og tonerne døde hen for vinden. Hu! så frøs han og krøb ned igen i sin lune krog; der var mageligt og behageligt! – Og da julegrøden kom med en stor klump smør, – ja, så var spækhøkeren mester!

Men midt om natten vågnede nissen ved et frygteligt rabalder på vinduesskodderne, folk udenfor dundrede på; vægteren peb, der var stor ildløs; hele gaden stod i lysende lue. Var det her i huset eller hos naboens? Hvor? Det var en forfærdelse! spækhøkermadammen blev så befippet, at hun tog sine guld-ørenringe af ørene og puttede dem i lommen, for dog at redde noget, spækhøkeren løb efter sine obligationer og tjenestepigen efter sin silkemantille, den havde hun råd til; hver ville redde det bedste og det ville også den lille nisse, og i et par spring var han oppe ad trappen og inde hos studenten, som stod ganske rolig ved det åbne vindue og så ud på ilden, der var i genboens gård. Den lille nisse greb på bordet den vidunderlige bog, puttede den i sin røde hue og holdt på den med begge hænder, husets bedste skat var frelst! og så fór han af sted, helt ud på taget, helt op på skorstenen og der sad han belyst af det brændende hus lige overfor og holdt med begge hænder på sin røde hue, hvori skatten lå. Nu kendte han sit hjertelag, hvem han egentlig hørte til; men da så ilden var slukket og han blev besindig, – ja: “jeg vil dele mig imellem dem!” sagde han: “jeg kan ikke rent slippe spækhøkeren for grødens skyld!”

Og det var ganske menneskeligt! – Vi andre går også til spækhøkeren – for grøden.

SLUT

torsdag den 22. november 2012

Pakkekalender


December måned står snart på programmet og har du ikke lige fået pakkekalenderen og 24 gaver på plads er der her hjælpe at hente.
En krukke, en smule ler, fire pinde samt noget sejlgarn og du er godt på vej. 

Bind de fire grene sammen til et slags juletræ. Sæt træet i en potte med ler og pynt med evt. mos, fine små sten eller grankogler. Pak 24 gaver ind og husk at skrive datoer på dem - hæng dem på "juletræet". Hvis du ikke har fået købt alle pakkerne, kan du lave en lille seddel, skattekort remse eller rim, så barnet skal finde dagens pakke i køleskabet, i klædeskabet og andre sjove steder. Du skal blot huske at skrive i din kalender hvor det er at du skal gemme pakken... lidt vigtigt :)

Og vupti du har fået mere tid til at finde de rette gaver :)

søndag den 18. november 2012

Hønse og -løgsuppe med jordskokker og timian



(4-6 personer)
1 suppehøne
2 tsk salt
suppeurter, f.eks.
2 løg,
2 gulerødder og
1 persillerod
laurbær
et par sorte peberkorn 
½ bdt. timian
500 g løg, helst mange forskellige, 
f.eks. rødløg, zittauerløg og skalotteløg
2 spsk olivenolie
300 g jordskokker
hvidløg

Tø hønen op og rens den. Sæt den over i en stor gryde dækket med rigeligt vand. Kog op og skum af, imens den koger op. Tilsæt salt og skum af igen. Rens og hak suppeurterne. Tilsæt suppeurter, laurbær, peber og timian (gem lidt timian til sidst) og kog suppen i 1½ time, eller til hønen er mør. 

Tag hønen op og køl den af. Pil kødet fra. Rens og pil løgene og snit dem fra top til rod. Sauter løgene i olien ved svag varme til de bliver glasklare. Tilsæt timian. Sigt hønsebouillonen ned til løgene og kog godt igennem til smagen udvikler sig. Tilsæt rensede jordskokker skåret i kvarter. Smag til med yderligere peber, hvidløg og salt og kog suppen igennem. Tilsæt hønsekødet i jævne stykker.
Server suppen varm med godt brød

lørdag den 17. november 2012

Delikat fiskesuppe



4 kg fiskeben af fladfisk 
6 dl tør hvidvin 
2 hvidløg 
2 løg 
1 gulerod 
1 porre 
1 stk. knoldselleri 
3 laurbærblade 
10 peberkorn 
½ l fløde lidt frisk ingefær 
200 g fisk i fileter 
kørvel 

Skyl fiskeben og grøntsager i koldt vand. Skræl og pil grøntsagerne og skær dem i små stykker. Sauter grøntsagerne let i en gryde, uden at de tager farve. Tilsæt 3 dl vin og reducer væsken næsten væk. Tilsæt fiskebenene og krydderierne sammen med vand, til det dækker, og kog ved svag varme i 20 min. 

Tag gryden af og lad suppen trække i 20 min. Sigt den gennem en fin sigte. Tilsæt 3 dl vin til fiskefonden og kog ind, til der er ca. 8 dl. Tilsæt fløden og kog op. Smag til med friskreven ingefær. Skær fisken i små stykker og lad den småkoge i supppen ca. 3 min. Server i dybe tallerkner og pynt med kørvel.

fredag den 16. november 2012

Jordskokke suppe



(6 personer)

500 g jordskokker
2 bagekartofler
150 g knoldselleri 
2 skalotteløg 
2 spsk olivenolie
1,2 l god hønsefond 
4 dl piske- el. madlavningsfløde 
salt og peber 
citronsaft

Drys: 
150 g kalvebacon 
3 skiver hvedebrød i terninger 
4 spsk olivenolie
1 spsk havsalt 

Persille-trøffelolie: 
4 kviste bredbladet persille 
4 spsk trøffelolie 

Rens alle rodfrugterne og skær dem i terninger. Snit skalotteløgene fint. Opvarm olien i en stor gryde og sauter rodfrugter og løg i 4-5 min. Tilsæt hønsefond og læg låg på gryden. Lad suppen koge i 30 min. ved middel varme. Hæld fløden i suppen og lad den koge yderligere i 15 min. uden låg. Blend suppen med en stavblender direkte i gryden. Smag til med salt, peber og citronsaft. Tænd ovnen på 200° og læg kalvebacon på en bageplade beklædt med bagepapir. Rist den sprød i den varme ovn i 6-8 min. Skær brødet i terninger og bland dem med olivenolie og salt i en skål. Rist brødcroutonerne i ovnen ved 200° 4-5 min. til de er gyldne og sprøde. Skyl og tør persillen. Nip bladene af og hak persillen helt fint. Rør den finthakkede persille med trøffel olien. Anret suppen i portioner og dryp med persille-trøffel olien. Server med kalvebacon og brødcroutoner som drys.

torsdag den 15. november 2012

Tomatsupper

Suppe er fantastisk hverdagsmad på en kold vinterdag, kan tilmed være vinterens største vitaminbombe. Med dampende varm suppe holder du kulden ude og fylder samtidig kroppen med vitaminer, antioxidanter og mineraler.


Ca. 4 personer 
2 kg små blommetomater
4 fed hvidløg
1 gulerod
½ fennikel
3 spsk olivenolie
Flagesalt
Peber fra kværn
Evt. 200 ml 9 pct. cremefraiche -eller 10 pct. græsk yoghurt
Basilikumolie:
4 spsk olivenolie
1 lille håndfuld frisk basilikum

Kom alle ingredienser i en stor bradepande. Fordel olie, salt og peber henover, dæk med alufolie og bag ved 200 grader i halvanden time. (Når grøntsagerne bages i ovnen, bevarer de flere næringsstoffer og mere smag.) Tag folien af og bag yderligere i 30 minutter. Lav olien imens. 

Hak basilikum meget fint eller kør den gennem en persillekværn. Bland med olien. Kom de bagte grøntsager i en blender og blend til suppe, tilsæt evt. lidt vand. Smag suppen til. Server suppen i skåle og dryp olie over suppen. Tilsæt evt. en klat cremefraiche eller en klat yoghurt i hver skål.



søndag den 11. november 2012

Mortens dag



11. november er dagen for udnævnelsen af Martin fra Tours til biskop i år 371. På dansk og svensk kaldes han Sankt Morten eller Morten Bisp, og han er årsag til at en række legender og skikke fejres, f.eks. mortensaften den 10. november.
I flere lande fejres dagen ganske festligt med optog med lygter og en rytter der er klædt ud som Morten.

torsdag den 8. november 2012

Konkurrence



Phistermedister har en side på Facebook, når vi har 250 "synes godt om" trækker vi lod blandt alle "Synes godt om'erne" om Ranvita la Cour's super skønne bog "Elsk dit hjem" og igen når vi når 500 "synes godt om"
Så del gerne budskabet med dine venner når du har været inde og klikke på "Synes godt om", så er det måske dig som skal hygge i sofaen med en af disse top lækre bøger ?

torsdag den 1. november 2012

Farvehjul - så går tiden lidt hurtigere...



Vinteren er nu over os - og tiden mens vi venter på skøn hvid knasende sne kan være lang... tiden kan gå lidt hurtigere med skønne farvehjul. Phistermedister har samlet 11 farvehjul der kun venter på at du fortryller dem med lækre og farvestrålende farver...


fredag den 19. oktober 2012

Godnathistorie - Tumling på rejse


Der var engang en skrædder, som havde en søn, der ikke var større end en tomme, og derfor blev kaldt Tomling. Men mod i brystet havde han, og en dag sagde han til sin far: “Jeg vil ud og se mig om i verden.” - “Det var ret, min søn,” sagde den gamle, tog en lang stoppenål, satte en klat lak på enden og sagde: “Der har du et sværd med på vejen.” Den lille fyr ville spise hjemme endnu en gang, før han drog af sted, og løb ud i køkkenet for at se, hvad de skulle have til middag. Gryden stod allerede på komfuret. “Hvad skal vi have at spise i dag?” spurgte Tomling. “Se selv,” svarede moderen. Tomling kravlede nu op på komfuret og kiggede ned i gryden, men strakte hals, så dampen fra gryden løftede ham op og bar ham ud igennem skorstenen. I nogen tid svævede han i luften, men omsider sank han ned på jorden. Nu var den lille ude i den vide verden, og da han havde flakket om i nogen tid, tog han tjeneste hos en skrædder, men han syntes slet ikke om den mad, han fik der. “Hvis vi ikke får noget bedre at spise,” sagde han til konen, “ skriver jeg i morgen med kridt på døren: “For mange kartofler, for lidt kød. Farvel, kartoffelkonge.” - “Hvad snakker du om, din spirrevip,” sagde konen vredt, tog en lap og slog efter ham, men han smuttede ind under et fingerbøl, og sad der og kiggede ud og rakte tunge af hende. Hun tog fingerbøllet bort og ville gribe ham, men han hoppede ind imellem lapperne, og da hun tog dem bort, sprang han ned i bordsprækken. “Æ bæ,” råbte han og stak hovedet op, og da hun ville slå ham, krøb han ned i skuffen. Langt om længe fik hun dog fat på ham og jagede ham på porten.

Den lille skrædder begyndte igen sin vandring og kom ind i en stor skov, hvor han mødte en flok røvere, som var på vej til kongens skatkammer. Da de så skrædderen, tænkte de: “Den lille fyr kan være til stor nytte for os, han kan kravle ind gennem nøglehullet. Halløj,” råbte de til ham, “du store Goliath, vil du med til kongens skattekammer? Du kan krybe derind og kaste guldet ud til os.” Tomling betænkte sig lidt, men sagde så ja og gik med dem. Da de kom til skattekammeret, undersøgte han døren for at finde en revne, han kunne slippe igennem, og til sidst fandt han en, der var bred nok. Men den ene af skildvagterne ved døren fik øje på ham og sagde til den anden: “Sikken en væmmelig edderkop. Jeg træder den ihjel.” - “Lad dog det stakkels dyr krybe,” sagde den anden, “det har jo ikke gjort dig noget.” Tomling slap da lykkelig og vel ind i værelset, lukkede vinduet op og kastede den ene daler efter den anden ud til røverne. Men allerbedst som han var i færd med det, hørte han kongen komme og gemte sig i hast i en krog. Kongen kunne nok se, at der manglede en del guld, men kunne ikke begribe, hvem der havde stjålet det, for alle låse og slåer var hele. Da han gik sin vej, sagde han til vagten: “Pas godt på. Der har været en eller anden i lag med guldet.” Da Tomling igen tog fat på sit arbejde, hørte de pengene derinde rasle, men før de fik døren lukket op, var skrædderen smuttet hen i en krog. Det var dem ikke muligt at finde nogen, og Tomling sad i sit skjul og drillede dem og råbte: “Her er jeg,” så de fløj efter lyden. Men han var for længe siden i en helt anden krog, og sådan blev han ved, til de var så trætte, at de opgav at søge videre. Så kastede han resten af pengene ud af vinduet, den sidste daler slyngede han af al magt og sprang så selv op på den og slap på den måde ud af vinduet. Røverne kunne ikke blive trætte af at rose ham og spurgte ham til sidst, om han ville være deres anfører. Tomling takkede for æren, men sagde, han ville først se sig om i verden. Derpå delte de byttet, men skrædderen tog kun et ganske lille guldstykke med sig. Det var alt, hvad han kunne bære.

Da han igen havde spændt sin kårde om livet sagde han farvel til røverne og begav sig på vej. Han tog arbejde hos nogle mestre, men det var ikke efter hans hovede, og til sidst tog han tjeneste som karl i en gæstgivergård. Men pigerne kunne ikke lide at han så let kunne komme bag på dem, uden at de mærkede det, og kunne passe på alt, hvad de gjorde, og fortælle herskabet, hvis de engang imellem stak lidt til sig. “Vi skal nok komme ham til livs,” sagde de, og aftalte, at de ville spille ham et puds. En dag, da pigen slog græs ude i haven, og Tomling sprang frem og tilbage foran hende, fik hun fat i ham, da hun samlede græsset sammen, og bandt i en fart det hele ind i et tørklæde. Derpå lagde hun det ud til køerne, og en stor sort en åd Tomling uden at gøre ham den mindste fortræd. Men han syntes slet ikke om at være i koens mave, hvor der hverken var luft eller lys. Da pigen kom for at malke den, råbte han: 

“Malk nu i en fart,
Så du er færdig snart,”
men der var ingen, der hørte det. Lidt efter kom manden ind i stalden og sagde, at den sorte ko skulle slagtes. Tomling blev bange og råbte højt: “Lad mig først komme ud.” Manden hørte det nok, men vidste ikke, hvor stemmen kom fra. “Hvor er du?” spurgte han. “Jeg sidder inde i den sorte,” råbte Tomling, men manden kunne ikke forstå, hvad det skulle betyde, og gik sin vej.

Den næste morgen blev koen slagtet. Men heldigvis traf ingen af snittene Tomling. Derimod kom han ind imellem det kød, der skulle laves pølser af. Da slagteren kom til og begyndte at hakke, skreg han af alle livsens kræfter: “Ikke så dybt, ikke så dybt, jeg ligger jo hernede.” Men hakkekniven gjorde sådan et spektakel, at ingen hørte ham. Det kneb nu for den stakkels Tomling at bjærge sig, men han slap dog helskindet fra det. Enten han peb eller skreg, blev han derpå puttet i en blodpølse. Der var kun meget lidt plads til at røre sig, og så blev han ovenikøbet hængt op ved skorstenen for at tørres. Først om vinteren blev han taget ned for at spises, og nu gjaldt det om at tage sig i agt for kniven. Men lige i rette tid sprang han ud af pølsen og løb straks sin vej.

I det hus, hvor han havde lidt så meget, ville han dog ikke blive længere. Hans frihed varede imidlertid ikke længe. Ude på marken var der en ræv, der snappede ham. “Rare, lille ræv,” råbte han, så højt han kunne, “kender du mig ikke? Lad mig slippe fri igen.” - “Det kunne der være noget i,” sagde ræven, “du er dog så lille, at jeg ikke kan have videre glæde af dig. Men får jeg så alle din fars høns?” - “Det lover jeg dig,” råbte Tomling, “du skal få dem allesammen.” Ræven bar ham nu selv hjem til hans forældres hus, og da hans far så ham, blev han så glad, at han gerne gav ræven alle sine høns. “Jeg har også noget godt med til dig,” sagde Tomling og gav ham det lille guldstykke, han havde taget i skattekammeret.

“Men hvorfor gav du ræven alle de små høns?” spurgte han lidt efter. “Dit lille tossehovede,” svarede faderen og kyssede ham, “du kan da nok forstå, at du er mere værd for mig end hele min hønsegård.”
SLUT

lørdag den 22. september 2012

Jævndøgn - den 22. september



Solen er midtvejs mellem det sydligste og nordligste punkt i sin bane - set fra Jorden, krydser himlens ækvator. Pga. sollysets brydning i atmosfære falder jævndøgnet, hvor dag og nat er lige lange.  Når sommertiden stopper, bliver det endnu mørkere om morgenen... men det er først i slutningen af oktober :-)

Hama smykke



Vi finder på nye skønne ting i Hama perler hver måned og det glæder os inderligt, at vi kan inspirere til hygge om bordet med perler og fantastisk design. Og vi bliver vildt glade hvis du indsender billeder dine super skønne nye tryllerier med Hama perlerne.
Det har Alberto fra Frederiksberg gjort - han havde lavet de skønneste øreringe til sin mor på sin skole hvor han netop var startet i børnehaveklasse i O.C

...men mor har ikke huller i øerne, hvad gør man så ?

fredag den 21. september 2012

Godnathistorie - Den kloge lille skrædder


Der var engang en prinsesse, som var så forfærdelig stolt. Når der kom en frier, gav hun ham en gåde at løse, og kunne han ikke, blev han med hån og spot jaget på porten. Hun lod bekendtgøre, at hun ville gifte sig med den, der kunne løse gåden, og hvem der havde lyst måtte prøve på det. Engang kom der tre skræddere. De to ældste tænkte, at nu havde de sat så mange sting lige på en prik, hvor de skulle være, så de måtte vel også kunne træffe det rigtige her.
Den tredje var en lille springfyr, som ikke engang kunne sit håndværk, men han tænkte, at her måtte han da endelig engang have lykken med sig. “Bliv du kun hjemme,” sagde de to andre til ham, “du kommer alligevel ingen vegne med din smule forstand.” Men skrædderen hørte ikke på dem. Han havde nu engang sat sig i hovedet, at han ville derhen, og mente at han nok skulle klare sig. Så begav han sig på vej, så glad som om hele verden var hans.

De meldte sig alle tre hos prinsessen og bad, om hun ville give dem sin gåde. Nu var endelig de rette folk kommet. De havde en forstand så skarp som æggen på en saks. Prinsessen sagde så: “Jeg har to slags hår på hovedet, hvad kulør har de?” - “Er det ikke andet,” sagde den første, “de er sorte og hvide som det klæde, man kalder kommen og salt.” - “Det er galt,” sagde prinsessen, “lad den næste prøve.” - “Når det ikke er sort og hvidt, så er det brunt og rødt som min fars stadsfrakke,” sagde han. “Det er galt,” sagde prinsessen, “lad den tredie så svare, jeg kan se, han ved det.” 
Den lille skrædder trådte nok så kæk frem og sagde: “Prinsessen har et sølv- og et guldhår på hovedet, det er de to farver.” Da prinsessen hørte det, blev hun ligbleg og var lige ved at besvime, for den lille skrædder havde gættet det, som hun troede, intet menneske kunne gætte.
Da hun igen kom til sig selv, sagde hun: “Du har ikke vundet mig endnu, du må gøre en ting til. Nede i stalden ligger der en bjørn, og hos den skal du blive i nat. Hvis du så endnu er levende i morgen, når jeg står op, vil jeg gifte mig med dig.” På denne måde tænkte hun at blive skrædderen kvit. Endnu aldrig var noget menneske sluppet levende af bjørnens klør. Men skrædderen tabte ikke modet. “Dristig vovet, halvt er vundet,” sagde han nok så fornøjet.

Om aftenen blev han ført ind i stalden. Bjørnen ville straks gå løs på ham og give ham en ordentlig velkomsthilsen med sin pote. “Tag det med ro,” sagde skrædderen, “jeg skal nok få dig til at være stille.” Han tog nu ganske sindigt nogle nødder op af lommen, knækkede dem og spiste dem. 
Da bjørnen så det, fik han også lyst til nødder. Skrædderen stak hånden i lommen og rakte den en håndfuld, ikke nødder men gråsten. Bjørnen puttede dem i munden, men kunne ikke knække dem, hvordan den så bar sig ad. “Sikken en klods, jeg må være, at jeg ikke engang kan knække den smule nødder,” tænkte den og sagde til skrædderen: “Knæk de nødder for mig.” - “Der kan du se, hvad for en dårlig karl du er,” sagde skrædderen, “du har sådan et stort gab og kan ikke engang knække sådan en smule nød.” Han tog nu stenene, men puttede i en fart en nød i munden i stedet for og knækkede den en, to, tre. “Jeg vil prøve engang til,” sagde bjørnen, “når jeg sådan ser på det, synes jeg, det er så let.” 
Skrædderen gav den igen stenene og bjørnen bed til af alle livsens kræfter. Men det nyttede jo ikke. Skrædderen tog nu sin violin frem og gav sig til at spille. Da bjørnen hørte det, kunne den ikke modstå, men begyndte at danse. Den syntes så godt om det, at den efter en lille tids forløb sagde til skrædderen: “Hør, er det svært at lære at spille.” - “Det er den rene barnemad,” svarede skrædderen, “nu skal du se, jeg lægger venstre hånd derpå og stryger med højre hånd, faldera, det går lystigt.” - “Jeg kunne nok lide at spille violin,” sagde bjørnen, “så kunne jeg danse, så tit jeg ville. Har du ikke lyst til at lære mig det?” - “Det vil jeg såmænd gerne, hvis du har anlæg,” sagde skrædderen, “men kom engang her med dine poter, det er nogle vældig lange klør du har. Jeg må klippe lidt af dem.” Han tog nu en skruestikke, bjørnen lagde poterne der, og skrædderen skruede til. “Vent så der, til jeg kommer med saksen,” sagde han, lagde sig hen i en krog, på noget strå, og faldt i søvn og lod bjørnen brumme, så meget den ville.

Da prinsessen om aftenen hørte bjørnen brumme så voldsomt, troede hun, den brummede af glæde, fordi den havde gjort kål på skrædderen. Om morgenen stod hun nok så fornøjet op, men da hun kom ned til stalden, stod skrædderen der, frisk og rask som en fisk. 
Hun kunne nu ikke gøre flere indvendinger, for hun havde jo offentligt lade bekendtgøre, at hun ville ægte den, der løste gåden. Hun og skrædderen steg ind i en vogn for at køre til kirke og blive viet. Da de havde sat sig derind, gik de to andre skræddere, som var misundelige på ham, ind i stalden og skruede bjørnen løs. 
Rasende rendte den efter vognen. Prinsessen hørte den snøfte og brumme og råbte rædselsslagen: “Nu kommer bjørnen og tager dig.” Men skrædderen var hurtig i vendingen. Han stillede sig på hovedet, stak benene ud af vinduet og råbte: “Kan du se skruestikken? Hvis du ikke går, kommer du i den igen.” Da bjørnen hørte det, vendte den om og løb tilbage. 
Men skrædderen kørte roligt til kirke med prinsessen, blev gift med hende og levede glad og lykkelig som en hedelærke. Og den, der ikke vil tro det, skal betale en daler.
Godnat og sov godt :)